Velkommen til Osted Efterskole
Vi glæder os til at tage imod jer søndag den 10. august.
Her kan du læse mere om det kommende skoleår. Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at du kan være godt forberedt til det kommende skoleår. Vi glæder os rigtig meget til at se dig og alle de andre. Har du spørgsmål, som du ikke får svar på her på siden, er du naturligvis velkommen til at ringe eller skrive til skolen.
Praktiske oplysninger
I folderen "Praktiske informationer" har vi samlet alle de oplysninger, som du har brug for inden skolestart. Her finder du bl.a. en pakkeliste. Vi sender den på mail til dine forældre, men den kan også downloades her.
Hvis du er ordineret medicin, beder vi dig udfylde et medicinkort og medbringe dette til skolestart.
Vores årskalender for 2025/26 er under udarbejdelse. Den forventes først færdig i juni 2025. I årskalenderen finder du alle vigtige datoer for det kommende skoleår – skoleweekends, særlige arrangementer, rejse, ferier og forlængede weekends.
Vi glæder os meget til at se jer søndag, den 10. august 2025. Nærmere oplysninger om starttid m.v. følger senere.
Vi har efterårsferie i uge 42
Vi har vinterferie i uge 8
Skoleåret slutter lørdag den 27. juni 2026
VIGGO: Intranet for elever og forældre
Vi bruger systemet VIGGO som intranet til kommunikation mellem skole og hjem. Det betyder, at nyheder fra skolen og skriftlig kommunikation med skolens kontor og lærere foregår over VIGGO. Systemet er sikkert og lever op til kravene i EUs persondataforordning. Forud for første skoledag modtager alle forældre information om log-in pr. mail. Herefter vil kommunikation fra skolen køre over VIGGO. Når man har modtaget login-oplysninger, kan man komme på systemet her.
VIGGO minder lidt om folkeskolens system AULA. Forældrene kan dog ikke følge med i lektier og skema, som man kender det fra grundskolen.
Eleverne introduceres til VIGGO, når de er startet på skolen.
Instrumental- og soloundervisning
Mange elever dygtiggør sig i løbet af året på et eller flere instrumenter eller sang gennem eneundervisning med musikunderviser.
Efterskolen har dygtige musikundervisere tilknyttet, og vi koordinerer sololektioner i sang og de mest almindelige instrumenter – og undersøger gerne, om vi kan finde en lærer, hvis du har et særligt instrument, du gerne vil undervises i. Undervisningen foregår på skolen. Lektionerne er ikke inkluderet i skolepengene, men betales særskilt. Tilmelding hertil vil fremgå her på siden, når vi kommer lidt tættere på skolestart.




