Sport
Kan du lide at bevæge dig? At dyrke mange forskellige former for sport. Elsker du træning, dans, klatring, boldspil, mountainbike eller noget helt sjette?
Så er sportslinjen helt sikkert noget for dig. Gennem året dyrker vi mange forskellige sportsgrene, som alle sammen skal medvirke til, at du udfordrer dig selv og får appetit på at bruge kroppen. Undervisningen kommer til at foregå i hallen, fitness, udendørs, i svømmehallen, på vandet, i luften, i skoven og på landevejen. Meningen er at opleve, at sport er fantastisk, mangfoldigt, sjovt og megafedt at gøre i fællesskab.
Vi går på opdagelse i sportens opbygning, og linjefaget er et supergodt afsæt til at blive træner eller instruktør i din idrætsforening eller -klub. I slutningen af året står du med et trænerbevis fra DGI, så du er klar til at undervise i din idrætsforening.
I løbet af året arbejder vi med:
- Klatring
- Vandsport i kajak, kano og på SUP
- Forskellige former for boldspil fx fodbold, volley osv.
- Crossfit og styrketræning
- Dans og gymnastik
- Træneruddannelse
- Adventurerace og orienteringsløb
Derudover skal vi også se en sportsbegivenhed, arrangere sportsevents sammen med andre efterskoler, overnatte i telt, opleve om holdånd og kampgejst, vinde over friskolen i fodbold, deltage i løb, lave en gymnastikopvisning, have armene over hovedet i begejstring og meget, meget mere.
På sportslinjen vil du helt sikkert oplevet noget, som du aldrig har prøvet før. Lyder noget af det her fedt? Så vælg sportslinjen. Vi garanterer fart over feltet og sved på panden.