Hygge !!!!
- Store Bagedyst-weekend
- Adventure-weekend
- MGP
- Bryllups-weekend
- Søskendeweekend for de små søskende
og mange flere forskellige temaer.
Weekenderne er supervigtige. Det er her vi er sammen med hinanden på en anden måde end i hverdagen. Programtætheden er lidt mindre. Måske tager man en tur til Roskilde og går på café med vennerne. Vi sover lidt længere og slapper af - og så laver vi skønne, sjove og hyggelige aktiviteter sammen.
Derfor bliver mange elever på skolen i weekenden. Der bliver tid til at lære hinanden at kende og styrke fællesskabet på nye måder. Det giver anledning til mange gode samtaler.
Weekendlærerne sørger for et program. Hvis der ikke foregår andet end søvn, netflix og computerspil bliver det kedeligt. En god efterskole sørger derfor for, at der er fælles aktiviteter i weekenden, som eleverne skal deltage i. Det understøtter nemlig også relationsdannelsen på tværs. Altså samtidig med at der er lidt mere tid til at sove og slappe af.
Køkkenet kender også weekendernes værdi og sørger for brunch eller andet lækkert.