Where words fail, music speaks.

Musik

På musiklinjen lærer du at spille i et band og du vil blive bedre til at spille på dit instrument eller at synge. Du vil lære at kunne spille forskellige genrer og udtrykke dig kunstnerisk og kreativt i et trygt og stærkt musikalsk fællesskab med andre musikelever.Alle niveauer er velkomne; måske er du allerede en guitarhelt, som gerne vil blive endnu bedre, eller måske har du bare en stor drøm om at spille musik og lære et instrument at kende - så er der også plads til dig- hvis du er villig til at øve dig. 

Vi en del af tiden på at blive et fedt band og lave musik af høj kvalitet; for vi skal nemlig give koncerter på efterskolen, på musikfestivaler og på spillesteder i Roskilde. Endvidere synger vi i kor og arbejder med stemmetræning.

Udover at spille i et band og synge vil du også lære meget om

  • sangskrivning
  • rock- og pophistorie
  • elektronisk musik
  • musikteori 
  • rytmik

Du får en stærk og bred musikalsk uddannelse på Osted Efterskole, og vi har fede musiklokaler, eget musikstudie og dygtige og inspirerende musiklærere, som venter på at møde dig.

Som regel får skolen hvert år besøg af Copenhagen Phil - Sjællands Symfoniorkester. Op til sådan et besøg af et orkester med 90 musikere arbejder vi naturligvis også med klassisk musik, og vi får besøg af professionelle klassiske musikere, som introducerer os til deres arbejde og musik. 

 

“I would teach children music, physics, and philosophy; but most importantly music, for the patterns in music and all the arts are the keys to learning.

- Platon