Kom selv og se ......

Efterskolernes dag 25/9

Efterskolernes dag er søndag den 25. september 2022 kl. 13.00 - 17.00 Eleverne står helt klar til at tage imod dig og vise dig rundt på skolen, hvor du vil opleve alle linjefagene i fuld gang. Undervejs serveres lidt lækkert at spise, og til slut står vi klar til at svare på spørgsmål. Det er en god idé at afsætte mindst en time til jeres besøg. 

DER ER KUN ÉN MÅDE AT VÆLGE EFTERSKOLE PÅ

I virkeligheden er der kun én måde at finde din efterskole på.... Det er ved at komme på besøg. 

Du skal se skolen. Høre om fagene. Tale med eleverne. Møde lærerne. Smage maden - og fremfor alt mærke stemningen og følelsen. Du skal stille dig selv spørgsmålene: 

  • Er her rart og hyggeligt?
  • Føler jeg mig velkommen?
  • Kan jeg se mig selv til middag i spisesalen - eller i dagligstuen over et brætspil med de andre - eller i hallen om aftenen?

Linjefagene er naturligvis interessante - men husk også at tænke på alle de andre dele af et efterskoleår, der betyder noget.

På Osted har vi valgt at tilbyde mange forskellige linjefag og studieretninger. Vi synes nemlig, at forskellighed er godt. På den måde kan du være sikker på, at du både møder nogen, der ligner dig lidt - og nogen, der er helt anderledes.

Det synes vi er ret godt!

Det vil være dejligt, hvis I tilmelder jer til arrangementet her: Tilmelding Efterskolernes dag - der afholdes som åbent hus