Kom selv og se ......

Efterskolernes Dag

I virkeligheden er der kun én måde at finde din efterskole på.... Det er ved at komme på besøg. 

Du skal se skolen. Høre om fagene. Tale med eleverne. Møde lærerne. Smage maden - og fremfor alt mærke stemningen og følelsen. Du skal stille dig selv spørgsmålene: 

  • Kan jeg se mig selv sidde og spille brætspil i dagligstuen sammen med de andre?
  • Føler jeg mig velkommen?
  • Er her rart?

Linjefagene er naturligvis interessante - men husk også at tænke på alle de andre dele af et efterskoleår, der betyder noget.

På Osted har vi valgt at tilbyde mange forskellige linjefag og studieretninger. Vi synes nemlig, at forskellighed er godt. På den måde kan du være sikker på, at du både møder nogen, der ligner dig lidt - og nogen der er helt anderledes. Det synes vi er ret godt. 

Efterskolernes Dag er søndag den 29. september 2019 kl. 13-17. Eleverne står helt klar til at tage imod dig og vise dig rundt på skolen. Efter rundvisningen serverer vi lidt lækkert i Spisesalen, og her kan du tale med nogle af skolens lærere.