Efterskolelærer med indsigt og udsyn
Fra sommeren 2024 udvider vi Osted Efterskole. Vi har allerede nu brug for en efterskolelærer mere
pr. 1. august 2023. Er det dig?
Dansk og …
Du skal kunne undervise og føre til prøve i dansk og vække elevernes begejstring for såvel
litteratur som skriftlig produktion.
Øvrige kompetencer
Vores fantastiske lærerstab dækker allerede bredt, så derfor kan vores nye kollega være relevant i
flere forskellige sammenhænge. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du har uddannelse eller
særlige kompetencer inden for nogle af områderne: kunst, musik, mad, uddannelsesvejledning,
grafisk design, medieproduktion eller boldspil.
Måske kan du spille til morgensang på flyglet ligesom flere af dine kollegaer. At du er til
livsoplysning og dannelse for unge mennesker er en selvfølge.
Om dig
Vi forventer, at du har stor appetit på at være EFTERSKOLELÆRER. Du skal købe ind på
efterskoletanken, fællesskabet og til det særlige og store engagement, som er en naturlig del af
skolens kultur. Som menneske er du empatisk, omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang til andre
og brænder for samværet med unge. Du er en mødestabil og selvstændig person, der kan bevare
overblikket og overskuddet i en travl hverdag. Du har lyst til at være med i et helt særligt og meget
stærkt kollegialt fællesskab.
Lad os høre fra dig: Hvad brænder du for? Hvad kommer du med og hvorfor?
Om Osted Efterskole
Osted Efterskole er en bred, almen, grundtvig/koldsk efterskole, hvor Højskolesangbogen,
dannelsen, det musiske og kreative samt den høje faglighed fylder dagligdagen med fællesskab,
indsigt og udsyn. Osted Efterskole har linjefag inden for de skabende, kreative kunstformer samt
idræt og ”Global Iværksætter”.
Du kan læse mere om stillingen og skolen her på siden. Du er også velkommen til at
kontakte afdelingsleder Mads Lambach på 2230 3535 eller forstander Per Krøis Kjærsgaard på
2927 2559 og aftale et besøg eller en lille rundvisning. Der er evt. mulighed for tjenestebolig i nyrenoveret lejlighed. Stillingen er på fuld tid.
Ansøgningsfrist er torsdag den 8. juni 2023. Ansøgning mærket “Efterskolelærer” - med CV,
udtalelser og andre relevante bilag - fremsendes til job@ofe.dk.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem
Finansministeriet og LC.





