Ledige jobs

Efterskolelærer, der kan kunsten .....

Vi søger en efterskolelærer til skolens kunstlinje samt til tysk/dansk med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen

Den nye lærer skal være med til at udvikle vores fantastiske kunstlinje, så den fortsat kan være et stærkt og attraktivt tilbud til skønne, kreative efterskoleelever.

På linjen har vi 30 kunstinteresserede unge, som brænder for at udtrykke sig gennem en bred vifte af kunstneriske udtryk. Kunstlæreren skal indgå i et tæt og berigende samarbejde med linjens anden dygtige kunstlærer, og sammen er der stor frihed til at udvikle og planlægge linjefaget og kunsten på skolen.

Stillingen omfatter også undervisning i de boglige fag samt de med efterskoleformen forbundne områder som fx familielærerrollen, (kontaktgruppelærer) samt aften- og weekendvagter.

Om dig

Vi forventer, at du har en stærk kunstfaglig profil. Du har måske gået på kunstakademiet. Eller du har  kunst som linjefag fra seminariet og er samtidig udøvende kunstner.

Du skal også undervise i boglige fag og her føre til folkeskolens prøver. Hertil søger vi primært en tysklærer, men har du danskfaglig uddannelse, hører vi også gerne fra dig.

Samtidig forventer vi, at du har lyst til efterskoletanken, fællesskabet og til det særlige og store engagement, som er en naturlig del af skolens kultur. Som menneske er du empatisk, omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang til andre og brænder for samværet med unge. Du er en robust, mødestabil og selvstændig person, der kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Om Osted Efterskole

Osted Efterskole er en bred, almen, grundtvig/koldsk efterskole, hvor Højskolesangbogen, dannelsen, det musiske og kreative samt den høje faglighed fylder dagligdagen med fællesskab, indsigt og udsyn.

Du kan læse mere om skolen og fagene på www.ostedefterskole.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Lambach på 2230 3535. Vi ser meget gerne, at du bor i en af vores dejlige tjenesteboliger – men det er ikke et krav.
Ansøgningsfrist: mandag 9. september kl. 12.
Ansøgning med CV og relevante bilag/udtalelser sendes til job@ofe.dk.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.